Jakob Næslund og Hans Dueholm er de to Van(d)vittige på tømmerflåden som møder harmonikaspilleren Branko Djordjevic på en mystisk, musikalsk ø.
Jakob Næslund og Hans Dueholm er de to Van(d)vittige på tømmerflåden som møder harmonikaspilleren Branko Djordjevic på en mystisk, musikalsk ø.
Der sidder to mænd og to høns på en tømmerflåde. De har været undervejs længe på det vilde hav, og tørsten og sulten er ved at drive dem alle til vanvid.
De to mænd overvejer at spise hønsene, men hønsene har andre planer. I det fjerne høres pludselig musik fra en hemmelighedsfuld ø, og på øen sidder en mystisk fremmed og spiller.
Nu gælder det om at nå frem til den hemmelighedsfulde ø i en fart, men det kan kun ske, hvis alle hjælper til. Er der mon nogen blandt publikum, der vil give en hånd?
Forestillingen er skabt specielt til GrowOP! Festival i et nyt samarbejde mellem Figaros, Den Ny Opera og Den Jyske Opera.
Alder: Fra 5 år
Varighed: 30 minutter
Kreditering:
Arrangør: Branko Djordjevic Instruktør: Hans Dueholm og Jakob Næslund Scenograf: Hans Dueholm Tekst: Hans Dueholm og Birgitte Holt Nielsen Medvirkende: Hans Dueholm, Jakob Næslund og Branko Djordjevic
Komponisten Sam Glazer er medgrundlægger af Musical Rumpus i London, der laver operaer for babyer og små børn, og som har turneret i hele Storbritannien og Europa. Mange af hans værker har drejet sig om at komponere ny musik sammen med ikke-professionelle, og han har ledet kreative projekter og koncerter for mange fremtrædende ensembler i Storbritannien. Sam Glazer underviser tillige på Royal Academy of Music i London. Besøgte Den Jyske Opera med gæstespil på GrowOP! Festival i 2017
Zoë Palmer tog eksamen med udmærkelse på The Guildhall School of Music and Drama i London. Hun har i mange år arbejdet med Musical Rumpus-projektet, der har involveret over 16.000 børn i Storbritannien og Europa. Zoë Palmer er en pioner indenfor musikalsk arbejde med mødre og babyer samt i brug af sang før og efter fødslen. Desuden har hun bl.a. været konsulent for Lego Duplo.
Tanja Bovin er uddannet tekstilformidler på Håndarbejdets Fremmes Seminarium. Hun arbejder som tekstilkunstner, kostumedesigner og scenograf og har beskæftiget sig meget med børne- og ungdomsteater. Tanja Bovins arbejde spænder bredt fra H. C. Andersens Verden, Corona la Balance, Carte Blanche, Undergrunden, Teatret Fyren og Flammen, Cantabile 2 over Det Ny Teater, Betty Nansen, Det Kongelige Teater til Cirkusbygningen, Tivolirevyen og Roskilde Festival.
Marlene Smith er uddannet på Iwanson International School for Contemporary Dance. Hun har bl.a. undervist på Det Kongelige Teater, Film- og Teaterskolen Holberg og Flow Dance Academy, har været gæstelærer på utallige højskoler, har været danser på bl.a. Pantomimeteateret, Den Kongelige Opera og hos Nini Theilade og har været koreograf på Teater Edison, Det Kongelige Teater, Takkelloftet og Betty Nansen.
Ansat på Den Jyske Opera som børneoperaproducent.
Indgår som børneoperaproducent altid aktivt i den kunstneriske proces med at udvikle koncepter og forestillinger for børn og unge.
Initiativtager til og leder af GrowOP! Danmarks første operafestival for børn. GrowOP! Festival har fået P2 Prisen 2018 som Årets Nyskabelse.
Engagementer på Den Jyske Opera:
Tekstforfatter på Hug en hæl og klip en tå ('16)
Idé til For enden af tunnellen, børneopera. Co-produktion med Limfjordsteatret. ('15)
Forfatter, fortæller og sanger i Rejsen til Solen, Månen og Stjernerne ('11-'14)
Tekstforfatter på Noas Ark (09/10)
Idé og koncept på Volapyk (08/09)
Forfatter og sanger i Pulterkammeropera (06/07 og 07/08)
Medforfatter og fortæller i Farmor, fortæl! (05/06)
Forfatter, fortæller og sanger i Dig, Mig og Mozart (05/06)
Tekstforfatter og rollen som Sara i Noas Ark (01/02, 02/03 og 03/04)
Mirjam i Det Forjættede Land (99/00 og 00/01)
Fra 2008-2011 var hun medlem af Steering Committee i RESEO, som er paraplyorganisation for de operahuse, der arbejder med operaformidling. Hun har desuden været bestyrelsesmedlem i Den Jyske Operas bestyrelse 2007-2010.
Birgitte Holt Nielsen er forfatter til børneoperaerne Tornerose, Sneglespor, Thors Hammer, Nisserne i Lænestolen 1/Da julen blev stjålet og Nisserne i lænestolen 2/Katastrofe ved Juletid, hvor hun med undtagelse af Thors Hammer ligeledes medvirkede som solist. Derudover har hun opgaver som tekstforfatter til kirkemusik og andre typer vokalmusik - herunder kormusik. Hun var medstifter af operagruppen Æventyr Operaen, som eksisterede i perioden 1989-2001, hvor hun desuden fungerede som kunstnerisk og administrativ leder.
Uddannelse:
Uddannet sanger og sangpædagog på Det Jyske Musikkonservatorium. Private sangstudier i Rom. Bachelor i engelsk og musik fra Aarhus Universitet.
Mezzo-sopran
Nationalitet: Dansk
Uddannelse: Det Kongelige Operaakademi, København/Danmark
Udvalg af tidligere roller:
Ursula Intet
Tisbe Askepot
Maddalena Rigoletto
Johanne Højlund er uddannet i København og har på Operaakademiet bl.a. sunget Dinah i Trouble in Tahiti, Cornelia i Giulio Cesare og Olga i Eugene Onegin. Dertil kommer Kate Pinkerton i Madama Butterfly på Det Kongelige Teater, Maddalena i Rigoletto på Schlossoper Haldenstein og hovedrollen Lucy i Er Gud hjemme? på Operaen i Midten. Johanne havde sin debut på Den Jyske Opera i 2016, hvor hun sang rollen som Tisbe i Askepot.
Mezzo-sopran
Nationalitet: Dansk
Uddannelse: The Guildhall School of Music and Drama, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, The National Opera Studio, London/England
Udvalg af tidligere roller:
Suzuki Madama Butterfly
Octavian Rosenkavaleren
Orlofsky Flagermusen
Baryton
Nationalitet: Norsk
Uddannelse: Operaakademiet, København / Guildhall School of Music & Drama, London
Udvalg af tidligere roller: Henrik Maskarade, Onegin Eugen Onegin, Figaro Barberen i Sevilla
Johanne Andersson er uddannet på Nordjysk Musikkonservatorium. Udover at være cellist, der gerne – alene eller i forskellige grupper – spiller på tværs af alle genrer, er hun også komponist, arrangør, sanger, lærer og nytænkende projektmager.
Den klassiske saxofonist Kasper Hemmer Pihl er uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium. Han optræder både som kammermusiker og orkestermusiker, har som barn og voksen medvirket i mange operaforestillinger og har også komponeret tre børneoperaer.
Kristina Thede Johansen er uddannet ved Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus. Hun optræder jævnlig som solist, kammermusiker eller orkestermusiker rundt i Norden. Derudover er Kristina en ivrig iværksætter med mange spændende projekter i luften.
Tekst Hans Dueholm og Birgitte Holt Nielsen
Arrangement Branko Djordjevic
Varighed 30 minutter
Det er gratis at opleve forestillingen De Van(d)vittige på GrowOP! Festival.