Min far og Vrede Mand

Teater: ZeBU/DK & Musikteatret SAUM/DK

Antal medvirkende på scenen: 2 sangere og en dukkefører

Målgruppe: fra 7 år

Varighed: 45 min

Om forestillingen

Vinder af prisen Best Opera ved YAMawards 2016 samt nomineret til en Reumert i kategorien Årets Børne-/Ungdomsforestilling 2016.
Min far og Vrede Mand er en poetisk og eventyrlig børneopera med levende musik om noget så svært som en voldsramt familie.
Det er 7-årige Dreng, der fortæller. Han fortæller om far, der smiler som æbler på bordet og om mor, der ler i sin fineste kjole, som en gave med sløjfe men også om Vrede Mand, der bor inden i far. Og når Vrede Mand bryder ud, vil han råbe og smide ting, så de går i stykker, og man må gemme sig hurtigst muligt. Derfor beslutter Dreng at skrive et brev til kongen: “Kære konge. Far er vred. Er det min skyld”?

Musikken er skrevet af den internationalt prisvindende komponist Steingrimur Rohloff, der sammen med Reumertvinderne Marc van der Velden (instruktion) og Jesper B. Karlsen (libretto) har ladet sig inspirere af børnebogen Vrede Mand (Sinna Mann) af den norske forfatter Gro Dahle.

‘Det første er stemmen, den lille tone i stemmen.
Den lille spids. Stemmen snørrer og strammer.
Og der kommer hængelåse på stemmen og skarpe kanter.
Jeg er ikke vred, siger Far.
Men bag ved fars stemme er der en lukket dør’

Instruktør: Marc van der Velden
Komponist: Steingrimur Rohloff
Lysdesign: Mårten Axelsson
Librettist: Jesper B. Karlsen
Scenograf: Rikke Juellund
Dukkemager: Paul Arne Kring
Foto: Jens Hemmel
Medvirkende: Ingeborg Fangel, Tor Lind, Lene Hummelshøj, Live Johansson, David Hildebrandt

Både børn og voksne skal have billet til forestillingen.

Spilleplan for Min far og Vrede Mand:

Dato/tidspunkt Titel Spillested Spilles for Billetkøb
fredag d. 17/11 kl. 10:00 - 10:45 Min far og Vrede Mand Bora Bora, Aarhus Skoler/Institutioner Bestil billet
fredag d. 17/11 kl. 12:00 - 12:45 Min far og Vrede Mand Bora Bora, Aarhus Skoler/Institutioner Bestil billet
lørdag d. 18/11 kl. 11:00 - 11:45 Min far og Vrede Mand Bora Bora, Aarhus Familier Bestil billet
søndag d. 19/11 kl. 15:00 - 15:45 Min far og Vrede Mand Knudsens, Holstebro Familier Bestil billet
mandag d. 20/11 kl. 11:00 - 11:45 Min far og Vrede Mand Knudsens, Holstebro Skoler/Institutioner Ingen billetsalg
tirsdag d. 21/11 kl. 11:00 - 11:45 Min far og Vrede Mand Knudsens, Holstebro Skoler/Institutioner Ingen billetsalg